Antimobbestrategi

Overlund Skole vil med denne antimobbestrategi sætte rammen for, hvilke forventninger børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere på Overlund Skole har til hinanden i forhold til at forebygge samt håndtere mobning.
Alle med relation til Overlund Skole er forpligtede til at tage ansvar og bidrage aktivt til opfyldelse af antimobbestrategien.

Overlund Skole er et læringssted, hvor alle bliver så dygtige som muligt og omgås hinanden i sunde fællesskaber, der bygger på tillid og respekt.
Overlund Skole skal således været et godt sted at være og et godt sted at lære.

Antimobbestrategien er vedtaget af skolebestyrelsen d. 4. januar 2021 og skal revideres årligt i august måned.

Bestyrelsesformand                      Skoleleder
Gitte Lund                                       Stine Bohnstedt

 

Overlund Skole baserer sit virke på 4 grundlæggende værdier:

Fællesskab · Faglighed · Trivsel · Ordentlighed

Se endvidere Overlund Skoles vision og værdiregelsæt: https://ov-viborgskoler.aula.dk/vision-og-vaerdiregelsaet

Målsætning

Målsætningen for Overlund Skoles antimobbestrategi er:   at det enkelte barn trives i fællesskabet. at alle voksne omkring barnet tager ansvar og handler, når barnet mistrives i fællesskabet. at barnet har en tryg relation og tillid til at alle voksne handler, når barnet henvender sig., at barnets og børnegruppens forældre inddrages i samarbejdet med skolens medarbejdere for at fremme barnets og fællesskabets samlede trivsel. Overlund Skole accepterer ikke mobning!

 

Definition på mobning

Overlund Skole anvender Dansk Center for UndervisningsMiljø, DCUMs, definition på mobning:

 

Mobning er et gruppefænomen.

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.
Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.
Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

https://dcum.dk/media/2219/8tegn2018.pdf

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning.
DCUM har udarbejdet en liste på 8 punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen er vedlagt antimobbestrategien som bilag.

Handlinger til forebyggelse af mobning eller digital mobning
Elever	Klassens elever bidrager til forebyggelse af mobning, når de efterlever Overlund Skoles værdiregelsæt, https://ov-viborgskoler.aula.dk/vision-og-vaerdiregelsaet, med særlig fokus på: Vi er nærværende og anerkendende i mødet med hinanden. Vi forpligter os til fællesskabet. Vi understøtter forskellighed i fællesskabet. Vi har alle værdi. Vi fremhæver hinandens ressourcer. Vi har tillid til hinanden. Vi taler til hinanden og ikke om hinanden. Klassens elever bidrager til forebyggelse af mobning ved at indgå aktivt i undervisningen, når eleverne arbejder med værdiregelsættes betydning for klassens sociale fællesskab og på denne baggrund udarbejder klassens eget værdigrundlag for at sikre alle elevers trivsel. eleverne i løbet at skoleforløbet tilbagevendende undervises i temaerne: trivsel, venskab, ensomhed, empati, angst mv. eleverne på alle klassetrin undervises i netetik, herunder adfærd på digitale platforme og sociale medier.
Forældre	Klassens forældre bidrager til forebyggelse af mobning ved at understøtte klassefællesskabet via sociale arrangementer for både børn og voksne. Et velfungerende forældrefællesskab afspejler sig sunde børnefællesskaber – ”Gode venners børn mobber ikke hinanden”, Lars Bom. Læs mere om Lars Boms råd til forældre i forhold til at forebygge mobning: https://bornogfritid.dk/mobning-lars-bom/ Overlund Skoles bestyrelse har udarbejdet idé-katalog til sociale arrangementer for klassen: https://ov-viborgskoler.aula.dk/idekatalog-til-klasseudvalg Klassens forældre drøfter ved det årlige forældremøde værdigrundlagets betydning for forældrefællesskabet og klassefællesskabet. Her tager forældrene stilling til og træffer fælles beslutning om, hvordan værdierne Fællesskab, Faglighed, Trivsel og Ordentlighed konkret skal udmøntes i samarbejdet omkring klassens samlede trivsel.
Medarbejdere	Klassens medarbejdere gennemfører Viborg Kommunes trivselsundersøgelse to gange om året (TOPI) samt udarbejder handlingsplaner i de tilfælde, hvor der er børn med tegn på mistrivsel eller begyndende mistrivsel. Desuden indkalder medarbejderne forældrene til opfølgende samtaler. Læs mere om TOPI på Viborg Kommunes hjemmeside: https://viborg.dk/service-og-selvbetjening/born-unge-og-familie/radgivning-og-vejledning-til-familier/topi-tidlig-opsporing-og-indsats/ Klassens medarbejdere gennemfører den årlige nationale trivselsmåling (NDT). Når resultatet foreligger, behandler klassens medarbejdere i samarbejde med eleverne rapporten og opsætter mål for den kommende periode. Medarbejderne udsender herefter et forældrebrev, der beskriver, hvilke tiltag medarbejdere og elever har vedtaget for at vedligeholde og fremme klassens sociale trivsel og det gode læringsmiljø. På denne måde gives forældrene mulighed for at støtte op om medarbejdernes og elevernes indsat. Klassens medarbejdere arbejder tilbagevendende med at sikre alle elevers trivsel i fællesskabet: Klassens elever arbejder med værdiregelsættes betydning for klassens sociale fællesskab og opsætter på denne baggrund klassens eget værdigrundlag for at sikre alle elevers trivsel. Klassens medarbejdere opfordrer forældrerådet til at understøtte klassens trivsel via sociale arrangementer for både børn og voksne. Klassens medarbejdere inddrager forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, når noget er svært i det sociale fællesskab. Klassens medarbejdere underviser i løbet at skoleforløbet tilbagevendende i temaerne: trivsel, venskab, ensomhed, empati, angst mv. Klassens medarbejdere underviser alle klassetrin i netetik, herunder adfærd på digitale platforme og sociale medier.
Ledelse	Ledelsen sikrer gennemførelse og opfølgning på: Viborg Kommunes trivselsundersøgelse (TOPI), to gange om året. Den Nationale trivselsmåling (DNT), en gang om året. Sikrer skabeloner til handleplaner og forældrebreve ved opfølgning på TOPI og DNT. Sikrer at medarbejderne arbejder med udgangspunkt i skolens vision, værdiregelsæt samt antimobbestrategi.

 

Handlinger til indgriben ved mobning eller digital mobning
Elever	Hvis et barn føler sig mobbet, da skal barnet henvende sig til en voksen – forældre, medarbejdere eller ledelse. Hvis et barn oplever, at et andet barn bliver mobbet, da skal barnet henvende sig til en voksen – forældre, medarbejdere eller ledelse.
Forældre	Hvis en forælder har en bekymring om, at eget eller andres børn mistrives i fællesskabet og/eller bliver mobbet, da skal forælderen henvende sig til skolens medarbejdere med det samme, således at skole og forældre hurtigst muligt kan iværksætte handlinger til gavn for at sikre barnets trivsel i fællesskabet.
Medarbejdere	Hvis skolens medarbejdere har en bekymring om at et barn mistrives eller mobbes i klassefællesskabet, da skal medarbejderet arbejde jf. TOPI (Viborg Kommunes redskab til Tidlig opsporing og indsats) og Den tværfaglige model. (Beskrivelse af det tværfaglige samarbejde i Viborg Kommune). Medarbejderne indkalder hurtigst muligt barnets forældre til møde, således at skole og forældre kan iværksætte handlinger til gavn for at sikre barnets trivsel i fællesskabet. Medarbejderne sikrer, at skolens ledelse orienteres, hvis et barn mistrives og/eller mobbes.
Ledelse	Ledelsen sikrer, at skolen udviser ansvar og tager alle henvendelser om tegn på begyndende mistrivsel alvorligt. Ledelsen sikrer, at forældrene inddrages som vigtige samarbejdspartnere i udarbejdelse og iværksættelse af handlingsplaner. Ledelsen sikrer at medarbejderne arbejder jf. TOPI og Den tværfaglige model.

 

Alle børn og alle situationer er forskellige!  - derfor vil vi iværksætte individuelle handlinger, for at fremme det enkelte barns trivsel i børnefællesskabet. Det har betydning for det enkelte barn, at alle voksne omkring børnefællesskabet tager ansvar og handler i fællesskab. Det har betydning for det enkelte barn, at alle voksne prioriterer det forebyggende arbejde for at sikre, at alle børn trives i fællesskabet. Det har betydning for det enkelte barn, at alle voksne anerkender at ændring af en mobbeadfærd og et usundt fællesskab kan være en langstrakt proces - men vi garanterer, at vi vil arbejde professionelt og vedholdende, når et af vores børn er i mistrivsel.

 

Bilag: 8 tegn på mobning udarbejdet af DCUM
https://dcum.dk/media/2219/8tegn2018.pdf

1 Når drilleri ikke længere er for sjov

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse.
Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning, har drillerier ikke til hensigt at ekskludere nogen fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning når...
...drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter
...drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer
...drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet

2 Når konflikter ikke længere kan løses

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier.
I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig aggressiv handling, der er personfikseret, og som handler om at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning når...
...parterne ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet
...konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag
...konflikten har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet
 

3 Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor der til sidst tegner sig et fast mønster af, at alle indtager deres rolle, og det er tydeligt for alle, hvem der er udelukket.
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller ydmygelse.

Det kan være tegn på mobning når...
...udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser
...de uhensigtsmæssige handlinger ofte går udover de samme personer
...udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og ydmygelse
 

4 Når fællesskaberne er præget af utryghed

Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå, når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for, man bliver nedgjort.

Det kan være tegn på mobning når...
...fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre 
...der er en generel anspændthed mellem eleverne
...eleverne i gruppen holder øje med hinanden
 

5 Når fællesskabet har lav tolerancetærskel

Fællesskabets tolerancetærskel er afgørende for, om der finder mobning sted.
Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed, som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance overfor forskelligheder.

Det kan være tegn på mobning når...
…der ikke er plads til forskellighed i gruppen
…fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om
…tonen blandt eleverne generelt er hård
 

6 Når fællesskabet mangler empati

Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes.
Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den, der bliver mobbet.

Det kan være tegn på mobning når...
…elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret
…nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen

7 Når fællesskabet er præget af magtubalance

Mobning forudsætter en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Det kan være tegn på mobning når...
…det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre
…der er en udpræget magtubalance i fællesskabet
 

8 Når fællesskabet er præget af ensomhed

Ensomhed kan skabe grobund for mobning.
I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber.

Det kan være tegn på mobning når...
…elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt
…elever holder sig tilbage både socialt og fagligt